I Billund Idrætscenter tilbyder vi moderne og fleksible faciliteter, der kan danne ramme om en lang række aktiviteter. Vi råder over tre haller, som er velegnede til både træning, turneringer og events. Derudover har vi en spejlsal, som er ideel til dans, yoga, kampsport og andre bevægelsesformer, hvor teknik og kropskontrol er i fokus.
Vores springcenter giver optimale muligheder for springgymnastik og leg med bevægelse, mens vores e-sport-faciliteter skaber de perfekte rammer for gaming, turneringer og fællesskab og endelig har vi også skyttefaciliteter.
Uanset om du er forening, virksomhed eller privat, har vi lokaler, der kan tilpasses dine behov.