Indlæser Begivenheder

Anders Wortmann – FAR

Komikeren Anders Wortmann har gennem de sidste par år delt de sange, han har sunget for sin kæreste på de sociale medier. Sangene rammer de ”ømme” punkter i parforholdet, og dét at gå fra single til kæreste – og ikke mindst fra to til tre!

Farmand on tour
Det er dét familieunivers, Anders inviterer dig ind i med sit første show. Oplev ham fortælle og synge om alt lige fra sin sengetider, spisevaner, tiltaleformer m.m. Du får også servereret hverdagsbegivenheder som datterens fødsel og et uheldigt besøg hos lægen forårsaget af dét at blive far. Hvorfor onani var mere bøvlet i midten af 00’erne, og hvad nabodrengen Anton har med det at gøre.

For at det ikke skal være løgn, er der dobbelt op på far. Anders tager nemlig sit sønderjyske ophav med, der tidligere var assisterende træner for Frøslevs karlekammergymnastiskhold. Far vil stå for opvarmningen (mor oprydningen). Kønt bliver det ikke, men helt sikkert ømt!

 

Om Anders

Anders Wortmann er til daglig radiovært på ANR, hvor han hver morgen deler ud af sit liv. Han vandt, med sin medvært, Danmarks bedste morgenflade i 2021 og blev nomineret igen i 2022. Han har derudover udgivet sange og sketches på SoMe hvor mange af videoerne har over 500.000 visninger, enkelte over en 1 million. Én af disse blev også vist til dette års Zulu Comedy Galla.

Anders har derudover kastet sig over stand-up med guitaren, og han har optrådt på både Aalborg Comedy Club og på Comedy Zoo i København – for ikke at nævne til et hav af private begivenheder.

Køb din billet på Ticketmaster HER

 

Share This Post, Choose Your Platform!

Go to Top